|
Danmarks eneste |
|
|
|
|
 |
HAMMOND-AEOLIAN, 1938 Der er fremstillet et gigantisk antal Hammond tonehjulsorgler i årene 1934-75. Men der blev kun bygget 200 eksemplarer i samarbejdet med SKINNER Company i modellen med selvspiller. Orglet her er Danmarks eneste af denne type. Det er fra 1938, og det spiller gennem gamle kabinet-konstruktioner. Der regnes med max. 50 stk. tilbage i verden. Rullerne er specielle for Hammond; her er systemet 120 huller, hvor alm. selvspillende klaverer har 88- eller 65 huller. Altså en rigtig sjældenhed! |
|
HAMMOND model A-100 + Leslie 147 + PR40 kabinet De gamle Hammond-orgler med tonehjul har jo fået en ny popularitet, idet instrumentet har nogle klanglige egenskaber, som efterspørges i jazz og gospel musik. Dette orgel har stået på Thule basen i Grønland og har været i samlingen næsten 40 år. Det skal have nogle dråber olie om året til at smøre de mange lejer i generatoren, som er et stykke fantastisk mekanik. |
|
|
|
CHALLEN FLYGEL, årg. 1925 Challen flyglet er i sig selv et fremragende instrument med en moderne lyd, men det er også forsynet med en AMPICO (American Piano Company) selvspiller, som kan trækkes frem. Det fungerer ved pneumatik og er meget, meget bedre end de almindelige selvspillerkonstruktioner. Her bliver hvert anslag gradueret. Ruller bliver returneret og stopper selv automatisk. Altså også en rigtig sjældenhed. |
|
EDISON DIAMOND DISK GRAMMOPHONE, årg. 1923 Kabinettet og grammofonen ligner umiddelbart så mange skabsgrammofoner, men tag ikke fejl. Her er tale om et system, hvor tykke plader er graveret i dybden så diamanten, der "læser" rillerne, bevæger sig op og ned.....ikke fra side til side, som alle andre grammofoner. Almindelige 78 rpm. plader kan således IKKE afspilles. Til grammofonen er der 40 af disse specielle plader.
|
 |
 |
DIDAKTISKE GEISSLER- og CROOKES rør Skolerne indkøbte tilbage i 1950´erne disse katoderør, fordi der nu skulle undervises i atomfysik. De kom aldrig rigtig i brug; det tog lang tid at lave forsøgsopstillingerne. Siden er de blevet ulovlige at bruge pga. meget høj spænding (20.000 volt!) og pga. røntgenstråling. Skolerne har en henstilling om at destruere disse rør, som jo er "artisteri" i glaskunst. En meget stor samling gamle og nye rør kan ses. |
|
TELEGRAF-RELÆ.....se detaljerne Et relæ er jo i princippet blot en afbryder. Prøv at se, hvor detaljeret og hvor flot arbejde, der er lagt i dette relæ. Det skulle selvfølgelig virke, men dengang var der også tid til at gøre en praktisk ting næsten til et kunstværk |
 |
 |
TELEGRAF-TRANSMITTER De første beskeder via telegrafkabler blev lavet på Morse-nøgler, men da udviklingen forlangte hurtigere "speed" end hvad et menneskes hånd kunne præstere, så man udviklede mekaniske transmittere, hvor en i forvejen "punched" papirrulles informationer kunne sendes langt hurtigere. Denne transmitter skal drives af vægten af et lod. |
|
|
|
|
”G. u. S. Merz,
München”, Teleskopet blev købt brugt i 1906 af fabrikant og amatørastronom Walter Wilhelm Stelling (1. jan. 1869 – 10. jan. 1935), som var bygherre for den særprægede villa ”Solheim” i Vedbæk. Her blev kikkerten opstillet i et observatorium øverst i huset. Efter Stellings død i 1935 bliver teleskopet sat til salg i kommission hos optiker Muusholt på Købmagergade i København for 7.500,- kroner. Dette kommer Horsens Statsskole for øre, da man her netop mangler en kikkert til det nyopførte observatorium. Fabrikant Niels Hede Nielsen, Horsens, sponsorerer kikkerten, som nu kommer til Horsens. Da krigen bryder ud (1940) flyttes kikkerten til Horsens Statsfængsel, hvor den omhyggeligt gemmes i kulkælderen. Her ligger den i 5 år, hvorefter den igen opstilles i observatoriet, og gennem årene bliver den delvist moderniseret med elektrisk styremotor og moderne kamera. Teleskopets gamle plade-kamera sælges til amatørastronomen Møller Nicolaisen (1874-1954) som i 1924 har opbygget SIRIUS-observatoriet midt i Vejle. Kikkerten bliver i 1995 nedtaget og erstattet af en moderne ”Smidt Cassegrain”-kikkert. Niels Weidemeyer, Kattrup ved Horsens, erhverver kikkerten og restaurerer den til oprindeligt udseende med farve osv. Urværket bliver rekonstrueret og nye dele bliver fremstillet. Det lykkedes også at fremskaffe det gamle kamera, som nu er monteret. Astronomisk Forening for Horsens havde kunnet erhverve dette kamera af Møller Nicolaisens enke. Det havde vist aldrig været monteret i Vejle; til gengæld havde Møller Nicolaisen fremstillet et bagstykke til rullefilm. Dette bagstykke eksisterer også ved kikkerten….endda stadig med film isat. Undertegnede, Anton Stormlund, har erhvervet instrumentet i marts måned, 2014, og opstillet det i telegrafsamlingen. A. St |
  |
|
|
|
| Se og hør et udvalg af de viste
instrumenter. |
|
|
|
|
